|
Tiset kirke var en herredskirke - den lå ved en helligkilde Træk af den smukke, gamle kirkes historie Artikelserie "Kirke, hjem, skole" fra: AARHUS AMTSTIDENDE 8.-15. JANUAR 1961 |
||||||||||
Tiset har en smuk kirke, og meget tyder paa, at den gennem tiderne har haft en ikke ringe betydning. Det menes saaledes, at der i nærheden af kirken har ligget et tingsted, ved Tingskoven, og at kirken har været en herredskirke, hvor sky1dnere kunne deponere skyldige beløb de ikke kunne komme til at erlægge til kreditor selv. |
 |
|||||||||
|
Endvidere har der været en helligkilde i nærheden af kirken, Marie-kilden, som paavises endnu. Det gav kirken ekstra søgning. Den hellige kilde omtaltes i en præsteberetning fra 1623. Endelig har landevejen gaaet forbi kirken - og kilden – engang.
Engang - engang . . . ja, da var det saadan. Meget er ændret siden. Men kirken er ikke engang. Den har overlevet alle forandringer og staar stærkt og srnuk paa bakken. |
DYGTIGE HAANDVÆRKERE BYGGEDE KIRKEN Nogle ændringer er der dog ogsaa sket med den. Men kun paa den maade, at der er bygget til. Den ældste del af kirken, den romanske, omfatter kor og skib. Taarnet og vaabenhuset er kommet til senere. Kirken er bygget af granitkvadre, som nævnt fra den romanske periode. Det har været dygtige haandværkere, der har byggt kirken. Stenene er ualmindelig fint tildannede. Det har været et stort arbejde at bygge kirken. |
Taarnet og vaabenhuset er delvis opført ogsaa af granitkvadre, men fra en anden kirke, formentlig kirken i Solbjerg, der blev nedbrudt, og hvis fundamenter senere er fundet. Der har ikke været kvadre nok - og man har saa ganske enkelt fortsat byggeriet med munkesten. Døraabningen mellem vaabenhuset og kirken er værd at ofre opmærksomhed. Den er forsynet med en tympanon med to løver og en ranke. Det er kirkens gamle syddør. Kirkens norddør var ikke nær saa smukt udsmykket og er blevet muret til. Den var beregnet for kvinderne. |
||||||||
|
|
MERE LYS I KIRKEN I skibet er der sket den ændring, at de smaa, romanske vinduer er blevet erstattet med gotiske vinduer, som giver mere lys. Enkelte af de oprindelige vinduer er dog bevaret. De er udvendig forsynet med fint tilhugne overliggere. Døbefonten af granit er meget dybt udhulet og fortæller om en gammel skik, hvorefter børnene blev dyppet i daabsvandet. Da denne skik ophørte til fordel for den nuværende, blev hulrummet dækket ved daabsfadet.
|
Prædikestolen er fra det 17. aarhundrede. Altertavlen er nyere.
Kirken i dag
|
||||||||
